Behandling af depression uden medicin

Mange der løber ind i en depression, stiller spørgsmålet hvordan landet ligger med i forhold til behandling af depression uden medicin. Kan depression behandles uden medicin? Det er et vigtigt spørgsmål at sætte sig grundigt ind i, hvis man har en depression, og vil i gang med behandling og arbejdet med at komme ud af depressionen igen.

Kan man dø af depression?

Det allervigtigste tema at forholde sig til, hvis man overvejer at gennemgå en behandling af depression uden medicin, er spørgsmålet om ens fundamentale sikkerhed. En af de meget ubehagelige sider ved depression er jo netop det, at depression medfører en risiko for selvmord. Det er en alvorlig sag som er nødt til at have førsteprioritet i ens overvejelser. Man skal tage stilling til hvilken form for behandling man vil foretrække, og perspektivet med selvmordsrisiko skal være med i overvejelserne her.

På spørgsmålet kan man dø af depression, er svaret at ja, personer som har en svær depression, er i risiko for at begå selvmord. For personer som ikke er så svært ramt af depression, og har den tilstand der kaldes moderat eller mild depression, der er selvmordsrisikoen langt mindre. Selve nedtryktheden og de andre sider af den depressive tilstand, det dør man ikke af. Men, svaret på spørgsmålet ”kan man dø af depression” er, ja, hvis man tager livet af sig selv.

Hvis du oplever at du har en depression, og ikke er helt sikker på hvor slemt du er ramt af det, så er det under alle omstændigheder et fornuftigt valg, at du kommer omkring din læge eller en psykolog, og får en snak om din situation. Både en læge og en psykolog vil være i stand til at hjælpe dig til at vurdere i hvor slem grad du er ramt af depression.

Hvis du er i en tilstand af svær depression, vil din læge muligvis råde dig til at gennemgå en medicinsk behandling mod depression. Han vil muligvis også foreslå dig at du sideløbende med den medicinske behandling overvejer at gå ind i et forløb af kognitiv adfærdsterapi hos en psykolog, rettet mod at nedbringe depressionen.

Kan depression behandles uden medicin?

Svaret er at depression kan behandles både med og uden medicin. Det gælder næsten uanset hvor slemt man er ramt, med den undtagelse at hvis depressionen er meget svær, så vil de langt de fleste behandlere med en baggrund indenfor medicin eller psykologi tendere til at foreslå en medicinsk behandling, eller en kombination af medicinsk og samtaleterapi af formen kognitiv adfærdsterapi. En anden effektiv behandlingsform for meget svær depression er det der kaldes ECT. I gamle dage kaldte man det elektrochok. Mere om ECT-behandling senere.

Jeg har gennem mit arbejdsliv som psykolog hjulpet mange hundrede klienter ud af depression. Omtrent 90% af de klienter jeg har hjulpet ud af depression har ikke samtidig været i gang med et forløb med antidepressiv medicin. Det har været behandling af depression – uden medicin.

Min erfaring er, at medmindre man har en meget svær depression, eller en bipolær lidelse, så kan langt de fleste arbejde sig ud af depression uden medicin. Men man skal være klar over risikoen for selvmord, og holde et meget skarpt opsyn med selvmordstankerne og specielt have opmærksomhed på, om man overvejer at gøre alvor af tankerne.

Risikoen er størst i starten hvor depressionen er værst, og paradoksalt nok kan det blive en tand værre umiddelbart efter at behandlingen er gået i gang og den endnu ikke har nået at virke.

Kan depression helbredes?

Ja, for langt de fleste kan depression helbredes. For mange går det sådan at depression er en engangsforestilling i ens liv, som måske sættes i gang af en kombination af stress og nogle bestemte hændelser i ens liv, som gør at ens humør og stemningsleje dykker. Hvis man får lært hvad man kan gøre for at modvirke depressionen, og modtager hjælp fra en kognitiv psykolog, så kommer det fleste ud af depressionen relativt hurtigt.

Et typisk forløb i min praksis, med behandling af depression uden medicin, kan se sådan ud, at jeg ser en klient et sted mellem 12 og 20 gange, og forløbet strækker sig over et sted mellem 3 og 6 måneder. Det er sjældent kortere, men det kan somme tider være længere.

Hvis min klient får lært at indarbejde nogle vaner i sit liv, som hjælper til at gøre en mere robust overfor tilbagefald til depression, så bliver depressionen for mange snart til et overstået kapitel. Det bliver en del af ens livserfaring, og man ved mere om hvordan man skal undgå at komme ind i det hjørne af sindet igen.

For nogen personer, der måske har en arvelig disposition for depression, og måske samtidig har haft nogle belastende omstændigheder i barndommen eller ungdommen, så kan depression være noget man har at arbejde med flere gang i løbet af livet. Og hver gang finder man en vej ud af det, med eller uden medicin. Måske får man hjælp af en bestemt psykolog på et tidspunkt i livet, og måske 10 år senere får man hjælp af en anden psykolog eller psykiater.

Bipolær lidelse

For nogle mennesker, som arvemæssigt er disponeret for at udvikle det der kaldes bipolær lidelse, eller det der i gamle dage blev kaldt at være ”maniodepressiv”, der kan depressionen være noget tungere at danse med gennem livet. Når det drejer sig om bipolær lidelse, så kommer psykologens redskaber ofte til kort.
Det er som regel sådan med bipolær lidelse, at den samtaleterapi, som normalt virker overfor depression, den virker ikke overfor de kraftige svingninger der er den bipolære lidelses natur. I tilfælde af bipolær lidelse, der kan behandling af depression uden medicin ikke lade sig gøre.

For personer med bipolær lidelse kan kognitiv adfærdsterapi dog stadig være gavnlig i et vist omfang. Personen kan lære at blive bedre at identificere de tidlige tegn på både depression og mani, og kan lære kognitive redskaber som kan dæmpe udsvingene.

Det at lære at identificere de tidlige tegn på et udsving kan også hjælpe personen til at regulere medicin tidligere, hvilket igen hjælper til at bringe udsvingene bedre under kontrol. For de fleste klinger intensiteten af bipolær lidelse gradvis af, efterhånden som man bliver ældre.

Hvad skal man gøre hvis man har bipolær lidelse?

Hvis man har mistanke om at man har bipolær lidelse, så er det meget vigtigt at komme til en psykiater så hurtigt som muligt og få foretaget en udredning, for at se om der skal stilles en egentlig psykiatrisk diagnose. Medicin er helt afgørende i forhold til bipolær lidelse. Medicinen vil dæmpe både de depressive og maniske udsving og over tid vil de blive mindre.

Man ser ind i mellem personer som er overbevist om at psykofarmaka, og herunder medicin mod bipolær lidelse, for enhver pris skal undgås. Det bliver som regel noget meget triste forløb at være vidne til. Der sker næsten altid det at udsvingene i både depressiv og manisk retning gradvis bliver værre, og bliver mere og mere ødelæggende og opslidende for personen, og ikke mindst de folk han har tæt på.

Det ender ofte med at personen på et tidspunkt bliver indlagt på et psykiatrisk hospital for en tid, og skal have medicin alligevel. Nu blot fra et væsentlig værre udgangspunkt end det der var tidligere. Hvis man har en bipolær lidelse, så er det at tage en beslutning om at man ikke vil have medicin, en af de værste beslutninger man tager i sit liv. Sådan en beslutning kommer til at have enorme personlige omkostninger for personen selv og de han har tæt på.

Min egen holdning til psykologisk behandling af depression uden medicin

Min holdning er, at i de tilfælde hvor medicin er nødvendig skal man bruge den. Det er ofte nødvendigt hvis der er tale om en svær depression og det er altid nødvendigt hvis personen overvejer at tage sit eget liv. Det er ubetinget nødvendigt hvis der er tale om bipolær lidelse.

Min holdning er også den, at hvis det ikke er nødvendigt med antidepressiv medicin, så kan det være et fornuftigt valg for klienten at gå efter et forløb at behandling af depression uden medicin. Så snart man bliver klar over at man muligvis har en depression, er det vigtigt at man hurtigt kommer til en læge eller en psykolog, eller gerne begge, og får testet graden af depression.

Når jeg starter et nyt forløb op med en klient, foretager vi altid tests for stress, angst og depression. På baggrund af disse tests og den første samtale, vil vi i fællesskab vurdere om det er en sikker og farbar vej at gå efter et forløb uden medicin.

Eller med andre ord, så kan vi bruge udelukkelsesmetoden. Hvis der ikke er tegn på bipolær lidelse, og hvis der ikke er tale om meget svær depression, og hvis der ikke er tanker om at gøre alvor af at tage sit eget liv, så kan det være en sikker og fornuftig vej at vælge psykologisk behandling af depression uden medicin.

Depression selvmord

Det er bedre at slå det fast en gang for meget end en gang for lidt. Selvmordsrisikoen er det helt afgørende spørgsmål af få afklaret. Det afgørende spørgsmål man skal screene sig selv for her er, om man ved med sig selv at man ikke vil føre eventuelle selvmordstanker ud i livet. Hvis man har moderat eller svær depression og hvis man har selvmordstanker og samtidig er sikker på, at man ikke vil føre dem ud i livet, så kan et forløb uden medicin være en fornuftig og sikker vej at gå.

Medicinsk behandling af depression

Nu har jeg gennemgået ovenfor hvornår jeg mener det kan være en sikker og farbar vej at arbejde med behandling af depression uden medicin.

Nu vil jeg gennemgå hvad medicinsk behandling af depression består af, hvordan det virker og hvad der kan være af bivirkninger. Det kan være relevant for enhver der bliver klar over at han har en depression at danne sig et overblik over de forskellige behandlingsscenarier med hensyn til behandlingseffektivitet, behandlingsvarighed og bivirkninger, og ikke mindst økonomiske omkostninger.

Med hensyn til medicinsk behandling af depression kan det være relevant at tage i betragtning hvad der er af begrænsninger i effekten af antidepressiv medicin, og det kan være relevant af danne sig et overblik over de kendte bivirkninger, og ikke mindst de risici der er forbundet med antidepressiv medicin.

Medicin mod depression har udviklet sig meget gennem årene. Før 1950 var de eneste præparater man kendte til, som havde en effekt i retning af dæmpning af depression, opiumpræparater og amfetamin. Fra omtrent 1950 og op til i dag har udviklingen bevæget sig over forskellige typer medicin som har haft forskellige grader af effekt overfor depression og forskellige typer mere eller mindre alvorlige bivirkninger.
Nogle af de tidlige typer medicin er stadig i brug i visse situationer, særlig i psykiatrien, fordi de er de mest effektive in visse situationer.

Situationen i dag er at den type medicin som er mest anvendt, er den såkaldte SSRI medicin eller SNRI medicin.

SSRI medicin

SSRI er forkortelsen for Selective Serotonin Reuptake Inhibitor. Inde i hjernen spiller signalstoffet Serotonin en central rolle for humør, stemningsleje og ikke mindst graden af depression. Serotonin er et signalstof som spiller en rolle i kommunikationen mellem nervebanerne.

To nervebaner sender og modtager signaler i et mellemrum mellem dem. Et mellemrum mellem det man kalder synapserne. Man taler om at signalstofferne spiller deres rolle i mellemrummet mellem synapsenderne.
Man kan sige det enkelt ved at sige at hvis niveauet af serotonin mellem synapsenderne er højt eller normalt, så er der ikke depression. Hvis mængden af serotonin er lav, så er der nedtrykthed eller depression. Det der normalt sker i hjernens almindelige daglige drift, er at serotonin molekyler udsendes fra en synapsende, sender de signaler de nu skal, hvorefter de bliver genoptaget af synapsenderne, så de kan bruges igen senere.

Det som SSRI medicin gør, er at det går ind og blokerer for at serotonin bliver genoptaget efter det har spillet sin rolle mellem synapsenderne. Når Serotonin blokeres fra at blive genoptaget, så stiger koncentrationen af det mellem synapsenderne. Derved løftes humøret, eller depressionen reduceres. Det er teorien bag hvordan SSRI medicin virker.

SNRI medicin

SNRI er forkortelsen for Serotonin Norepinephrine Reuptake Inhibitor. Det der foregår her, er at både Serotonin og Norepinephrine bliver forhindret i at blive genoptaget. Norephinephrine er det vi på dansk kalder Noradrenalin. Forklaringen på hvordan det virker er den samme som for SSRI, blot har vi et signalstof mere i spil, som der bliver mere af i hjernecellernes kommunikation med hinanden.

Hvad gør medicin mod depression?

Det som SSRI medicin og SNRI medicin gør mod depression, er at tilvejebringe en situation i hjernen, som går i retning af det vi ser, når der ikke er depression. Niveauet af signalstofferne Serotonin og Noradrenalin i hjernen øges. Effekten af det skulle være at nedbringe depression.

Hvor effektiv er antidepressiv medicin?

Det kan man faktisk ikke give noget klart og entydigt svar på. Der er udført meget forskning for at finde svar på det spørgsmål. Der er undersøgelser der peger i retning af at antidepressiv medicin har en vis effekt overfor depression. Der er også undersøgelser der peger i retning af at effekten for nogle populationer ikke er større end den almindelige placebo effekt.

De undersøgelser der påviser at antidepressiv medicin har en effekt, viser at omtrent en tredjedel af de som tager medicinen får en moderat effekt ud af det. Omtrent en tredjedel får en begrænset effekt. Omtrent en tredjedel får ingen effekt ud af medicinen. Nogle undersøgelser viser at 57-73% ingen effekt får ud af antidepressiv medicin. Så står vi tilbage med at ned mod 43-27% får en effekt ud af medicinen.

De fleste undersøgelser af effekten af antidepressiv medicin udføres på populationer som har meget svær depression. Men de fleste mennesker, som føler sig deprimerede og går til lægen eller kontakter en psykolog for at søge hjælp, de har ikke en meget svær depression. Hvis man har en meget svær depression, er man ofte ikke i stand til selv at søge hjælp.

Det betyder at der er tvivl omkring i hvilken grad man kan overføre konklusioner om effekten fra undersøgelser af svært deprimerede populationer, til populationer som har mild til moderat depression, og måske også i den lavere ende af skalaen af det der kaldes svær depression.

Man finder at effekten af SSRI medicin er størst for personer som har en meget svær depression, og selv når effekten er størst er virker medicinen altså kun for 27-43% af de som tager den. Når graden af depression er lavere, er effekten af medicinen lavere.

Hvordan er et forløb med SSRI medicin?

Et forløb med antidepressiv medicin kan se sådan ud, at en patient starter op med SSRI medicin på en lav dosis, trapper gradvis op, har et halvt års tid på normal dosis, hvorefter man kan konstatere at medicinen har virket efter hensigten. Derefter vil lægen planlægge et forløb af gradvis nedtrapning af medicinen. Til sidst stopper man, måske efter i alt et års tid, hvis personen ikke længere har depression. Det er et best case scenario. Best case i den forstand at medicinen virkede for den pågældende person og forløbet varede kun et år.

Et forløb kan også se sådan ud at en person starter op på et bestemt mærke af SSRI medicin, og måske efter et halvt år i fællesskab med lægen konkluderer at det ikke har den ønskede effekt. Herefter der trappes ned med den pågældende SSRI medicin og samtidig påbegyndes et forløb med et nyt mærke af SSRI medicin, i håb om at det virker bedre.

Hvis det nye præparat virker, så kan det muligvis føre til en effektiv behandling af depressionen. Det kan typisk være at et forløb som består af opstart med ét præparat, og et skift til et andet SSRI præparat tager halvandet til to år. Det vil være et relativt almindeligt forløb hvor der er succesfuld behandling med medicin.
Nogle patienter prøver hen over måneder og år flere forskellige præparater af, uden nogen særlig succes.

Hvilke bivirkninger er der ved antidepressiv medicin?

Der er en række veldokumenterede bivirkninger i sammenhæng med antidepressiv medicin.

Øget tilstedeværelse af selvmordstanker

En af de væsentlige bivirkninger eller risikofaktorer for patienter under 25 år, er at antidepressiv giver medicin en øget risiko for selvmord. Tanker om at begå selvmord stiger med omtrent en faktor 2.4 for personer under 25 år.

Mundtørhed

Det at føle sig tør i munden vil man måske ikke trække frem som en alvorlig bivirkning. Men det skal tænkes ind at en behandling med antidepressiv medicin ofte strækker sig over et år eller længere. For nogen vil de måske opleves som et problem der skal tages i betragtning, at man føler sig tør i munden et års tid eller længere.

Seksuelle problemer

I litteraturen omtales det sådan, at både mænd og kvinder oplever ”seksuel dysfunktion” mens de er under behandling med antidepressiv medicin.

For mænd drejer det sig som regel om at de ikke kan få rejsning mens de tager SSRI medicin.

For kvinder er virkeligheden bag ordene ”seksuel dysfunktion”, at evnen til at få orgasme ofte forsvinder.

For både mænd og kvinder drejer det sig om oplevelsen af følelsesløshed i de seksuelle områder af kroppen.
For både mænd og kvinder kan de seksuelle problemer i forbindelse med SSRI medicin være en af de bivirkninger der opleves som mest dominerende.

Jeg har set nogle gange i min praksis, hvor jeg har haft kvinder i behandling for depression, som samtidig har taget SSRI medicin, er at her kan opstå en vanskelig situation. Jeg har været vidne til et par gange, at en kvinde har oplevet bivirkningerne på det seksuelle felt som en uudholdelig situation, og hun har i en form for desperation afbrudt sin behandling med SSRI medicin fra den ene dag til den anden.

Når en person tager sådan en beslutning, så forårsager det en relativt alvorlig situation. Hvis først man er undervejs i en behandling med SSRI medicin, så kan man ikke stoppe fra den ene dag til den anden uden at løbe ind i relativt alvorlige problemer. Normalt skal et forløb med SSRI medicin nedtrappes over en længere periode ifølge et nøje planlagt forløb sammen med ens læge.

Der skal altid ske en nøje planlagt nedtrapning af SSRI medicin, som strækker sig over flere måneder. Og den skal helst først sættes i gang et stykke tid efter personen er kommet af med sin depression. Man kan få alvorlige problemer hvis man stopper abrupt. I sådan en situation er der kun en ting at gøre, og det er at komme akut ind til sin læge, redegøre for situationen, og så genoptage forløbet med SSRI med det samme.

Problemerne med seksuel dysfunktion forsvinder efter behandlingen for de fleste. Men ikke for alle. I 2019 anerkendte European Medicines Agency en ny diagnose, som fik navnet ”Post-SSRI Sexual Dysfunction (PSSD) som en selvstændig lidelse der fortsætter efter behandlingen med SSRI medicin er afsluttet. Det er således veldokumenteret, at langvarig eller permanent seksuel dysfunktion er en potentiel bivirkning ved SSRI medicin.

Vægtøgning

Det er en udbredt bivirkning for både mænd og kvinder, at man tager på i vægt når man er under SSRI behandling.

Følelsesmæssig afstumpning

SSRI medicin reducerer patientens følelse af nedtrykthed. Den reducerer også de fleste andre følelsesmæssige tilstande. Personen som tager medicinen kan selv mærke dette, og omgivelserne kan mærke det.

Intense angstanfald

Der kan dukke intense angstanfald op særlig når man starter op eller trapper ned med SSRI medicin. Det er veldokumenteret. Det er også en bivirkning jeg har erfaring med fra min psykologpraksis.

Jeg har gennem årene haft to klienter som har fået så stærke angstanfald umiddelbart efter påbegyndelse af SSRI medicin, at de blev akut selvmordstruede og blev indlagt på et psykiatrisk hospital. De fik ikke medicinen på grund af angst, men på grund af depression.

Den ene blev så psykisk skadet af intensiteten af de angstanfald SSRI medicinen fremprovokerede, at hun uden særlig forudgående historik med sygemeldinger blev sygemeldt fra sit job. Det blev til en langtidssygemelding. Hun blev ikke i stand til igen at genoptage et almindeligt fuldtidsjob. Det så ud til at være et tilfælde, hvor en person simpelthen blev psykologisk set invalideret af SSRI medicin.

Det er ikke en stor procentdel af dem som tager SSRI medicin som får et så ødelæggende forløb. Det er en lille procentdel. Men det er en realitet, at der foreligger en risiko for den type bivirkning af medicinen.

Hvorfor hjælper medicin ikke på depressionen?

Man ved ikke meget om hvorfor medicinen hjælper for nogen, og ikke hjælper for andre. Man ved ikke meget om hvorfor et bestemt fabrikat af SSRI medicin eventuelt ikke har nogen effekt for en person i retning af at reducere depression, mens et andet præparat måske kan give en effektiv behandling.

Og alt i alt, afhængig af hvilke undersøgelser man vælger at basere sine konklusioner på, så er der omtrent mellem en og to tredjedele som medicinen ikke virker for i det hele taget.

På spørgsmålet, hvorfor hjælper medicin ikke på depressionen, er svaret at det gør SSRI medicin ofte ganske enkelt ikke.

Der er omtrent 20 gængse SSRI or SNRI præparater at vælge mellem, så der er mange valgmuligheder, hvis man sammen med sin læge vil prøve sig frem og se om man kan finde et præparat som virker for en.

Tilgængelighed af behandling

Det kan være relevant at tage tilgængelighed af behandling i betragtning. Kan man få adgang til både medicinsk og psykologisk behandling af depression?

Der er ingen problemer med at få adgang til antidepressiv medicin. Det kræver blot en recept fra ens læge. Jeg kender ikke til nogen situationer hvor en læge har afvist at udskrive recept på SSRI medicin, hvis en person har depression.

Hvis man beslutter sig for at opsøge en psykolog for hjælp til behandling af depression uden medicin, så skal man sørge for at blive helt sikker på, at det er en psykolog der har sin hoveduddannelse og erfaring indenfor kognitiv adfærdsterapi. Den, og så interpersonel terapi, er de to terapiformer som er mest effektive overfor depression. Mindfulnesstræning er også en god tilgang til bekæmpelse af depression, og ikke mindst forebyggelse mod tilbagefald.

Man kan få psykologbehandling af depression delvis støttet af den offentlige sygesikring, hvis man kan få en henvisning fra sin læge til behandlingen. Det kan dog være et problem med ventetid hos de psykologer der har overenskomst med sygesikringen. I Danmark er der i skrivende stund oktober 2021 ifølge sundhedsstyrelsen ventetid hos de såkaldte ydernummer psykologer på 0 – 62 uger.

Hvis man er i stand til selv at betale for psykologbehandling, og føler at det ikke er acceptabelt at vente måske 3 – 5 måneder på at komme ind hos en ydernummerpsykolog, så kan man som regel komme i gang med behandling med kort ventetid hos en psykolog der ikke har overenskomst med den offentlige sygesikring. I det tilfælde kommer man så til at betale for behandlingen selv. Somme tider kan ens private husstandsforsikring indeholde mulighed for støtte til behandlingen.

Hvis man overvejer et forløb hos en psykolog, så kan man ikke være helt sikker på hvor lang tid det kommer til at tage. Generelt tager et forløb af behandling af depression med kognitiv adfærdsterapi 12-16 samtaler. Undersøgelser viser at omtrent 75% af dem som tager et sådan forløb vil opleve markant reduktion af depressionen.

Hvornår virker kognitiv terapi bedre end medicinsk behandling?

Det jeg skriver her, er rent anekdotisk. Baseret på erfaring fra praksis og ikke på litteraturen. Hvis man som jeg arbejder rigtig meget med klienter som har depression, så dukker der over tid nogle mønstre op. Man begynder at se nogle sammenhænge, efterhånden som erfaringerne fra klienter akkumulerer.

En af de centrale ting som bidrager til at opbygge og vedligeholde depression, er tilstedeværelsen af negative tanker. Negative Automatiske Tanker, eller det som vi kalder NAT i den kognitive sprogbrug.
Uden at jeg har noget forskning at hænge det op på, så er det mit indtryk at det er mængden og soliditeten i en person af Negative Automatiske Tanker, som er afgørende for om en medicinsk behandling af depression kan blive en succes eller ej. Hvis der ikke er ret meget af NAT, ser jeg en tendens til at der er størst chance for at SSRI medicin kan hjælpe klienten af med depression.

Hvis der er mange Negative Automatiske Tanker, så har antidepressiv medicin sværere ved at gøre noget ved depressionen. Særlig på den lange bane. Hvis der er en høj grad af NAT i personens tankeverden, så er der stor risiko for et tilbagefald til depression, efter at personen er kommet ud af en medicinsk behandling med godt resultat.

Den antidepressive medicin kan ikke i sig selv i nogen særlig dybtgående grad, ændre en persons måde at tænke på. Tænkestil er meget vanebaseret. Vaner er svære at lave om på. Hvis det der har forårsaget depressionen, hovedsageligt er tilstedeværelsen af Negativ Automatisk Tænkning i personens sind, så vil det formentlig gå relativt upåvirket gennem en periode hvor personen er under behandling med SSRI medicin.

Hvis der er behov for ændringer i de kognitive vaner, så skal de ændringer etableres på et kognitivt niveau. De kommer ikke af sig selv ved at SSRI løfter stemningslejet for en tid. Kognitive eller tankemæssige forandringer, finder formentlig kun sted i tilstrækkelig omfang til at eliminere årsagerne til depression, hvis der arbejdes bevidst, målrettet og professionelt med at skabe netop kognitive forandringer.

Hvor mange er på antidepressiv medicin?

Ifølge Sundhedsdatastyrelsen fik i alt 426.000 danskere udskrevet antidepressiv medicin i 2020. Det tal har ligget nogenlunde stabilt gennem de sidste 10 år. Ifølge Danmarks Statistik havde Danmark d. 1. januar 2021 en befolkning på 5.840.045 indbyggere. Derved fortæller tallene os at i 2020 fik 7.3% af danskerne antidepressiv. Det er en ud af hver omtrent 14 personer.

Det som kaldes antidepressiv medicin benyttes både til behandling af angst og depression. Det er altså ikke udelukkende til depression at der udskrives recept på SSRI-præparater. Det høje tal peger dog unægtelig i retning af at lægerne i Danmark har let til at udskrive antidepressiv medicin.

Elektrochok behandling af depression

ECT-behandling, der i gamle dage var kendt under navnet ”elektrochok”, er en effektiv måde at behandle depression på. ECT er en forkortelse af den engelske betegnelse Electro-Convulsive Therapy.

Behandlingen består i at patienten kommer under bedøvelse og bliver udsat for strømstød til hjernen. De elektriske stød fremkalder krampeanfald og påvirker hjernens aktivitet. Effekten er at depressionen dæmpes markant.

ECT-behandling bliver først og fremmest benyttet når patienter er indlagt på et psykiatrisk hospital og har meget svær depression. Det er normalt ikke en behandlingsform der kommer i betragtning for personer der ikke er indlagt på et hospital og ikke er akut selvmordstruede.

Navnet ”elektrochok” lyder jo i sig selv temmelig dramatisk, og folk som ikke har direkte erfaring med behandlingen, har ofte ret stærk ængstelighed og forbehold overfor den. Men personer som har haft meget svær depression og modtaget ECT behandling er i overvejende grad meget tilfredse med behandlingen. Undersøgelser viser at omtrent 80% som har modtaget behandlingen oplever at de har fået stor hjælp af den.

Jeg husker fra min praksis hvordan en klient beskrev det, som havde prøvet det nogle gange. Han beskrev hvordan han var indlagt, og det kværnede i hans hoved med et mylder af negative tanker. Han var meget nedtrykt, passiv og initiativløs. Han fik elektrochok, og beskrev hvordan der derefter bare var ”helt stille” inde i hovedet. Der skete ingenting. Han var der bare. Og han beskrev at det var simpelthen så dejligt. Derefter gik det fremad for ham.

Jeg tager ECT-behandling med her, for simpelthen at nævne det. I princippet er det i sig selv en type behandling af depression uden medicin. I praksis ser man dog stort set aldrig at patienter som modtager ECT-behandling ikke også samtidig modtager medicin mod depression.

Når man arbejder som almindelig privatpraktiserende psykolog, og altså ikke har et job indenfor psykiatrien, så er ECT-behandling noget man faktisk ikke rigtig har noget at gøre med.

Behandling af depression i min praksis

Min egen statistik over klientforløb viser at jeg hjælper omtrent 95% ud af depression i forløb af en varighed som ligger et sted mellem 6-20 samtaler.

Det at min statistik er bedre end det generelle tal der trækkes frem fra forskningen, er formentlig ikke noget enestående. Man vil formentlig kunne se det samme hos andre psykologer som har specialiseret sig i at arbejde med den kognitive adfærdsterapeutiske metode og samtidig har specialiseret sig i depression.

Specialisering og erfaring hos psykologen samt motivation hos klienten spiller begge to en væsentlig rolle.
Det at klienten har taget en beslutning om at han vil i gang med at arbejde sig ud af depression, og det skal være nu, og han er villig til at betale for det selv, det er en vigtig faktor i ligningen. Hvis klienten ved at han eller hun vil ud af depressionen, og er villig til at investere sin tid og sine ressourcer i det, så lykkes det næsten altid.

kom ud af depression uden medicin

I det ovenstående har jeg prøvet at skabe et overblik over hvad det er man skal og kan tage i betragtning, vis man overvejer at gå ind i en behandling af depression uden medicin. Jeg har skitseret hvordan antidepressiv medicin virker, hvor mange det virker for, og hvilke kendte bivirkninger det relevant at kende til, og som man kan tage med i sine overvejelser.

Nu kan vi rette blikket mod hvordan man kommer ud af depression – uden medicin.

Den måde jeg arbejder med at hjælpe klienter ud af depression uden medicin, er at anvende kognitiv adfærdsterapi, som den overvejende tilgang til behandling af depression. I et vist omfang trækker vi elementer ind fra Interpersonnel terapi. Dernæst drager vi nytte elementer fra mindfulness, i det omfang mine klienter er interesserede i det, og føler at det er en tilgang der passer til dem.

Nogle klienter synes at meditation er spændende at lære noget om, og er villige til at prøve det af som et element i arbejdet med at komme ud af depression. Andre klienter er ikke interesserede i mindfulness redskaber, og så kan vi udelade dem.

For klienter som har lyst til at prøve at arbejde med dybdeafspænding, som et element i behandlingen, så kan vi også inddrage det. Dybdeafspænding er meget effektiv i forhold til at nedbringe en persons stressniveau. Der er næsten altid stress til stede, når der er depression. Stress og depression bidrager til at gøre hinanden værre. Derfor er det at sætte ind overfor stressniveauet, en stærk støtte i forhold til at nedbringe depressionen.

De to mest effektive terapeutiske tilgange til at behandle depression, er at kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi. I den måde jeg arbejder med mine klienter, bruger vi primært kognitiv adfærdsterapi, og vi inddrager nogle elementer fra interpersonel terapi. Interpersonel terapi peger på visse lavthængende frugter, så at sige, som er nemme at inddrage i et forløb af kognitiv adfærdsterapi. Når vi arbejder med denne gruppe af redskaber, så for langt de fleste kan depression helbredes.

Du kan læse mere om hvordan jeg arbejder med behandling af depression på hovedsiden om depression.
Hvis du har en depression, og overvejer behandling af depression uden medicin, og tænker at jeg kunne være til hjælp for dig, så er du velkommen til at sende mig en email eller en besked fra kontaktsiden.