Psykolog Paw Risager
Psykolog Paw Risager
Autoriseret psykolog
Mange års erfaring
Korte og effektive forløb
Om psykolog Paw Risager
Psykolog Paw Risager. Årgang 1964, uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2003. Har arbejdet som erhvervspsykolog nogle år og har haft en psykologisk praksis på Diakonissen på Frederiksberg en årrække. I dag ser jeg udelukkende klienter online.
Den efteruddannelse jeg har taget har primært været inden for det der kaldes Kognitiv Terapi. Sommetider kaldes det Kognitiv Adfærdsterapi. På engelsk kaldes det CBT for Cognitive Behavior Therapi. CBT er langt den mest effektive psykologiske tilgang til at arbejde med angst. Det er den ene af de to mest effektive psykologiske tilgange til at arbejde med depression.
Jeg har arbejdet med meditation gennem en længere årrække. Har taget en uddannelse i USA i 2009 som mindfulness lærer på University of Massachusetts. Meditation, eller redskaber fra meditation, kan være meget effektive i arbejdet med at nedbringe stress.
Sådan er baggrunden for min specialisering i stress, angst og depression. Min uddannelse og efteruddannelse, mine redskaber og erfaring med CBT og meditation, og ikke mindst min erfaring fra at se rigtig mange klienter indenfor netop de områder, gør at jeg er rigtig godt klædt på til at arbejde med netop stress, angst og depression.
Læs mere her om min specialisering indenfor stress, angst og depression. Læs også mere om hvordan vi arbejder med at komme af med lavt selvværd, som er et område der hænger tæt sammen med mine specialer.
Min holdning til mit arbejde som psykolog
Jeg oplever at en klient viser mig en høj grad af tillid, når han eller hun beslutter sig for at gå i et forløb hos mig. Jeg bestræber mig på at leve op til den tillid så godt jeg kan. Jeg går efter at levere til mine klienter, at de når så langt som muligt og så hurtigt som muligt, i den retning de gerne vil.
Vi bruger som regel tests for stress, angst og depression ved den første samtale. Det hjælper rigtig godt til at vi får et fælles billede af hvad det er vi skal arbejde med. Det giver også nogle gode pejlemærker undervejs, når vi skridt for skridt kan se at det går bedre. Tests vil bidrage til at se hvad der går bedre, og hvad vi stadig har at arbejde med. Test vil vise når vi er nået til vejs ende med problemet. Tests kan også bidrage til at opdage hvis vi eventuelt skal justere kursen lidt undervejs.
Jeg ser det som et mål, at vi gennem et terapiforløb får skabt den situation, at klienten både får løst sit akutte problem og samtidig får tilegnet sig nogle grundlæggende redskaber, så der forhåbentlig ikke er brug for at se mig eller en anden psykolog igen. Sådan at klienten kommer ud af sin krise i vid udstrækning gennem sin egen indsats og ved hjælp af nye redskaber, og så at sige får en slags udvidet kørekort til at håndtere sig selv fremadrettet. At få øget selvkendskab og en håndfuld relevante værktøjer med sig i værktøjskassen.
Jeg stræber efter at terapien er effektiv. Vi skal nå nogle mål. Vi mødes for at løse et problem hurtigt og effektivt. Det er jo også en realitet, at der er et ressourceforbrug forbundet med at gå til psykolog. Jeg ser sådan på det, at en del af min opgave er, at jeg varetager klientens interesser i forhold til ressourceforbrug. Vi skal nå så langt som muligt med så få samtaler som muligt.
Jeg er kendt for dette. Jeg modtager klienter fra forsikringsselskaber, som over tid får statistik på, at jeg hjælper deres klienter på en måde der virker, og ikke bruger ret mange timer på det.
Specialisering i stress, angst og depression
Jeg tror på, at hvis man gerne vil være rigtig god til et eller andet bestemt, så er man nødt til at fokusere. Man er nødt til at definere og afgrænse sit område for at kunne fokusere på det. Man må lære en masse om det og samle sig en stor mængde erfaring. Man er nødt til at bruge meget tid på det, og man er nødt til at prioritere det over andre områder. Man er nødt til konsekvent at fravælge andre områder.
Det er ud fra den måde at tænke på at jeg har udviklet min faglige profil som psykolog. Jeg har valgt at fokusere på stress, angst, depression og lavt selvværd. Jeg har valgt at først og fremmest arbejde med de områder, og fravælge en lang række andre temaer. Jeg tror ikke på at man kan være god til alting. Jeg tror på at hvis man indenfor sit arbejde spreder sit fokus og beskæftiger sig med mange områder samtidig, så vil man blive gennemsnitlig god til de mange ting.
Jeg er sådan indrettet som person, at jeg er ikke føler mig særlig tiltrukket til det at være gennemsnitlig god til at hjælpe mine klienter. Jeg synes det er langt mere spændende at være ekspert i forhold til deres type problemstilling. Det er det valg jeg har truffet, jeg føler det er meningsfuldt, og det giver mig stor glæde når jeg ser at jeg kan være til hjælp for mine klienter.
Fokus og afgrænsning
En af de oplevelser der har betydet noget for mig personligt, i forhold til det at vælge faglig retning indenfor psykolog arbejdet, var for mange år tilbage hvor jeg havde winsurfet så meget at jeg havde fået kroniske skuldersmerter. Jeg gik først til min praktiserende læge for at få en henvisning, dernæst til en speciallæge. Det så ud til at jeg skulle have en skulderoperation.
Jeg gik i gang med at lave min research på hvem der var den bedste skulderkirurg i Danmark, og hvilket hospital der havde de bedste resultater og færreste tilfælde af infektioner. Jeg ledte efter hvem der havde de bedste kompetencer indenfor skulderkirurgi. Det var rigtig vigtigt for mig.
I den situation, hvor jeg var i rollen som patienten der ledte efter en behandler, kunne jeg ikke lade være med at tænke på mit eget fagområde, og sammenligne med hvordan det ser ud indenfor de privatpraktiserende psykologer i Danmark. Der er generelt ikke nogen særlig høj grad af specialisering. Det minder på sin vis om den almene lægepraksis. Men med den forskel, at praksis hos en privatpraktiserende psykolog er ikke et sted hvor man går hen for at blive henvist videre, hvis man har brug for en bestemt type behandling. Stort set alle typer behandlinger foregår der.
Det almindelige er at den privatpraktiserende psykolog generelt kan lidt af det hele. Når man går ind på de fleste privatpraktiserende psykolgers hjemmesider og kigger på hvilke problemområder en psykolog tilbyder at arbejde med, så ser man i de fleste tilfælde at der tilbydes en meget lang liste af emner. Det her er ikke en kritik af andre psykologer, det er en ganske enkelt en beskrivelse af status på området. Min personlige opfattelser er, at den status ikke tjener klienternes interesser bedst.
Når jeg er klienten skal min behandler være specialist i det jeg har brug for
Der sad jeg nu i rollen som patient og havde problemer med en skulder. Jeg havde et meget klart ønske om at at finde en specialist indenfor netop skulderkirurgi. Jeg var overhovedet ikke interesseret i at finde en som “også kunne tage en skulderoperation”. Jeg var ikke interesseret i at finde en kirurg der opererede 5 skuldre om året. Jeg ville gerne finde kirurg der opererede 250 skuldre om året og havde et minimalt antal efterfølgende infektioner. Jeg ledte ikke efter en kirurg der havde en lang liste over ting han kunne.
For mit vedkommende var sagen klar. Når jeg så på det fra patientens perspektiv, og var den der søgte hjælp, så ville jeg gerne finde en der var specialist i netop det jeg havde brug for. Jeg ønskede ikke at finde en generalist.
Jeg tog en konsekvens af den oplevelse og indsigt, besluttede mig for at lade mig inspirere af speciallægerne. Derefter har jeg gået efter at udvikle en skarp og afgrænset faglig profil som psykolog. Jeg besluttede mig for at ikke gå efter at lave listen over mine arbejdsområder så lang som muligt, men at gøre det modsatte, og lave listen så kort som mulig. Jeg besluttede mig for at fokusere på fire områder, som er nært beslægtede.
Listen for mit vedkommende er, at jeg primært fokuserer på stress, angst og depression. Når disse tre temaer er valgt, trækker det automatisk lavt selvværd med ind. Lavt selvværd er en del af symptombilledet for depression. Men for nogle klienter er problematikken omkring lavt selvværd det primære problemområde.
Krop, kost og psykologi
Jeg har altid været interesseret i sammenhængen mellem krop, kost og psykologi. Hvis min klient er interesseret i det, kan vi komme ind på de emner i et forløb. Sammen med min klient leder jeg ofte efter løsninger, hvor en justering af livsstil kan hjælpe til i forhold til at komme af med stress, angst eller depression.
Det at komme i gang med at få noget motion kan for nogen være en del af løsningen. Motion og vores generelle træningstilstand har stor indflydelse på humøret. For eksempel forholder det sig sådan, at en times rask gåtur om dagen, er lige så effektiv i forhold til at nedbringe mild til moderat depression, som en almindelig dosis antidepressiv medicin. Og her er det væsentligt at tage med i sine overvejelser, at gåturen ikke har nogle bivirkninger.
Det at få en forståelse for kostens betydning for ens psykiske tilstand, kan spille en rolle for de fleste. Det spiller ofte en fremtrædende rolle for klienter med angst. For eksempel er det ofte sådan, at symptomer på angst kan falde markant, når en klient bliver opmærksom på hvornår han drikker kaffe i løbet af en dag, og måske holder en pause med kaffen for en tid.
En helhedsorienteret tilgang
Når jeg nævner sammenhængen mellem krop, kost og psykologi, er det ikke for at sige at kostændringer, træning og gåture kan erstatte et forløb hos en psykolog. Det kan de ikke. Men det er for at trække det grundlæggende forhold frem, at psykologien udspiller sig i en krop. Uden krop, ingen psykologi. Psykologien udfolder sig ikke i et vacuum, men kroppens og nervesystemets tilstand spiller en rolle for den psykologiske tilstand.
Det at inddrage krop, kost og træningstilstand i et terapiforløb, og eventuelt meditation, er noget vi kan gøre hvis klienten er interesseret i det. Vi kan inddrage det hvis det er relevant, og jeg insisterer ikke på det hvis min klient ikke er interesseret. Min erfaring er at det kan hjælpe klienten at være opmærksom på kroppen som et fundament for den psykologiske tilstand. Hvis man vedligeholder kroppen og nervesystemet godt, så har man det bedre, og er der mindre behov for at se en psykolog.
Vi vil gerne have en løsning på et akut problem som er langtidsholdbar.
Meditation
Jeg har beskæftiget mig seriøst med meditation siden 1986, hvor jeg var 22 år gammel. Det var lang tid før det blev mainstream, og inden tilgange som mindfulness kom frem. På nuværende tidspunkt har jeg således omtrent 34 års erfaring med meditation.
Jeg har undervist kurser i Mindfulness rundt omkring i Danmark gennem en årrække. Både åbne kurser i det klassiske MBSR koncept (Mindfulness Based Stress Reduction), men også kurser internt i virksomheder, institutioner og på hospitaler. Nogle kurser har haft en særlig tilpasning til personer som arbejder med ledelse.
Det betyder at jeg har en relativt omfattende erfaring med meditation og med undervisning i meditation. Hvis mine klienter er interesserede i det, kan vi tage redskaber fra meditation ind som elementer i samtalerne. Det er ikke noget jeg insisterer på, men det er en mulighed som står åben. Mine klienter bestemmer helt selv om de ønsker at stifte bekendtskab med meditation.
Der er mange måder at lære om meditation. Jeg har afholdt kurser i meditation online for enkeltpersoner siden 2016. Det havde jeg egentlig ikke forestillet mig at man kunne gøre med godt resultat, inden jeg gik i gang med det. Men det har vist sig at fungere rigtig fint.