Panikangst

Hvad er panikangst?

Panikangst er en af de mest almindelige og samtidig en af de mest generende og ubehagelige former for angst. Anfald af panikangst er i sig selv ikke farlige men kan lede til andre helbredsmæssige problemer hvis man ikke får behandlet angsten. I denne artikel vil jeg tale om hvad der forårsager panikangst, hvilke symptomer der er, og hvordan man kan komme af med panikangst.

Der er mange mennesker som i løbet af deres livstid får et tilfælde eller to af panikangst, hvorefter angsten forsvinder af sig selv igen. Måske er der en bestemt stressende livssituation som har forårsaget angstanfaldene, og når den situation ophører, går anfaldene af panikangst over igen af sig selv.

Men hvis du har oplevet gentagne tilfælde af uventede panikangstanfald, og det måske har ført til at du gennem længere tid har levet med en angst for at få nye anfald, så kan det være du må se i øjnene at du har fået et egentligt problem med panikangst.

Kom hurtigt i gang med behandling af panikangst

Selvom panikangst anfald i sig selv ikke er livstruende, så kan de være meget skræmmende og have en betydelig negativ indvirkning på ens livskvalitet og trivsel. Det er en rigtig god ide at komme i gang med behandling af panikangst, så snart man bliver klar over at man har det.

Hvad end vi har i vores system af en eller anden uønsket tilstand, enten det nu er angst eller for eksempel depression, så er der en tendens til at jo længere man går med det ubehandlet, des mere kan det tendere til at blive kronisk.

Hvis man har et problem med angst, er det vigtigt at kende til den neurale realitet, at tilstande man går med i længere tid har tendens til at sætte sig dybere i nervesystemet. Det kan minde lidt om vanens magt. De neurale stier der trædes ofte i hjernen, bliver til veje. Veje kan med tiden blive til motorveje. Motorveje er sværere at nedbryde end skovstier.

Hvis vi har angst eller depression er det bedst vi går den kortest mulige vej for at komme af med det igen så hurtigt som muligt.

Kognitiv terapi er meget effektiv overfor panikangst

Den gode nyhed her er behandling af panikangst kan være meget effektiv, specielt hvis man kommer tidligt i gang.

I et effektivt forløb af kognitiv terapi overfor panikangst, går man meget målrettet efter at komme af med angsten som den præsenterer sig hos personen her og nu. Der fokuseres på hvilke forhold der er tilsted i den konkrete angstoplevelse her og nu, hvad der udløser og vedligeholder angsten, og derefter går man direkte efter at underminere angsten og komme af med den. Det er en meget resultatorienteret måde at arbejde på.

Det kan være en interessant detalje ved temaet panikangst, at netop behandling af panikangst er det enkeltstående behandlingsområde indenfor hele psykologien, hvor terapien er mest effektiv. Forskningen viser at en veltrænet kognitiv terapeut kan hjælpe omtrent 80% af sine klienter helt af med panikangst i løbet af ganske få samtaler. Eller hjælpe til at reducere det til et niveau der er til at leve med.

Det er vigtigt her at understrege, at det skal være kognitiv terapi, og ikke en anden terapiform, for at det har den nævnte effektivitet. Der er indtil videre ikke andre terapiformer som kommer op på siden af kognitiv terapi i effektivitet af behandlingen, når det drejer sig om panikangst.

Panikangst kan slå ned som et lyn

Panikangst anfald kan komme som lyn fra en klar himmel

Et anfald af panikangst kan komme som et lyn fra en klar himmel. Det kan opstå uden der er nogen egentlig direkte anledning eller “trigger” i den indre situation eller i de ydre omgivelser. Panikangst anfaldet opstår simpelthen, og man opdager det.

Der kan dog også være tilfælde hvor der er tydelige triggers eller anledninger til at et anfald opstår. En trigger eller udløser af et panikangstanfald kan for eksempel være hvis man pludselig mærker at hjertet slår et par ekstra slag, eller det kan være følelsen af sommerfugle i maven.

Nogle af de personer som får panikangst, udvikler en særlig sensitivitet overfor visse typer kropslige fornemmelser. Det gør, at de faktisk kan mærke et par ekstra hjerteslag, som andre ikke lægger mærke til.

Det ser ud til at panikangstanfald kan ske for hvem som helst, og ofte er man ikke klar over hvad der forårsagede det.

Lad os starte med at se på man definerer panikangst anfald, hvilke faktorer der kan være årsagerne til at det indfinder sig, og hvordan man kan komme af med det igen.

Hvad er panikangst?

Man kan definere panikangst sådan her: ”Tilbagevendende anfald af pludselig opstået angst, der opstår uforudsigeligt og ikke er begrænset til særlige situationer”.

Der er flere lag i det, lad os prøve at pakke det ud. Det enkelte anfald af panikangst kan beskrives som et pludseligt, uventet anfald af intens angst eller panik.

Det at have et egentligt problem med panikangst kan beskrives som den situation, at man har gentagne uventede anfald af panikangst. Hertil kommer, at man begynder at bekymre sig meget om hvornår det næste anfald kommer.

Der kan også opstå bekymringer omkring hvad der mon er årsagen til at man får disse anfald, og om der måske er et alvorligt helbredsmæssigt problem som er årsagen til anfaldene. Man kan også bekymre sig om der måske kommer alvorlige helbredsmæssige konsekvenser af anfaldene.

Alt i alt spiller bekymringstænkning en stor rolle for udvikling og vedligeholdeholdelse af angstanfald.

Panikangst kan på kort tid vokse fra ingenting til at fylde en del

Der kan ske det, at indenfor relativt kort tid kan angstanfaldene vokse fra ingenting til pludselig at komme til at få en temmelig fremtrædende rolle i ens liv. Bekymringstankerne kan komme til at tage rigtig meget plads i ens tankeverden.

Det kan gradvis påvirke ens livsstil og daglige adfærd, sådan at man måske begynder at undgå bestemte situationer fordi man bliver bange for at få et anfald netop der.

Indledningsvis, hvis man ikke har haft angstanfald før, kan man sige helt generelt at angstanfaldene som regel ikke er knyttet til særlige situationer. Men i takt med at man begynder at undgå visse situationer, og bekymre sig meget om hvilke situationer man kunne risikere at få et angstanfald i, så kan angsten begynde at blive knyttet til bestemte situationer.

På den måde kan det der måske starter som et enkelt panikanfald, udvikle sig til at blive til en del bekymringstanker og en tilstand af øget anspændthed, som disponerer en for at det er nemmere at få det næste anfald. Gradvis kan der udvikle sig en selvforstærkende cirkel med mere anspændthed, mere bekymring og flere angstanfald, hvorved angst og angstanfald tager mere og mere plads i ens liv.

Derfor er det så vigtigt at komme hurtigt i gang med de kognitive redskaber, så man bryder tendensen til at angsten spreder sig og begynder at sætte sig på flere områder af ens liv.

Den konkrete oplevelse af et panikangst anfald

Det er lidt forskelligt hvilke primære symptomer man oplever i et panikangstanfald. Man kan se en række symptomer på forskellige niveauer og de kan variere fra person til person. Vi kan skabe et overblik ved at dele symptomerne ind i kropslige, følelsesmæssige og tankemæssige symptomer.

Derved tager vi også allerede fat på at introducere en del af den tilgang vi anvender til at tackle panikangst indenfor kognitiv terapi:

Kropslige symptomer

  • Hjertebanken
  • høj puls
  • måske uregelmæssig hjerterytme for en tid
  • Sveden
  • Mundtørhed
  • Rysten
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Trykken for brystet
  • Svimmelhed

Følelsesmæssige symptomer

  • Angst
  • Panik
  • Angst for angsten

Tankemæssige symptomer

  • Nu får jeg et hjerteanfald
  • Nu dør jeg
  • Jeg kan ikke få luft, jeg bliver kvalt
  • Nu besvimer jeg

I det korte tidsperspektiv, hvis vi ser på en nyopstået panikangst, som ikke har fået tid til at udvikle sig til mere end det, så er det de symptomer vi oftest ser. Ofte varer det enkelte anfald af panikangst kun få minutter.

Sagen er jo klar. Selvom anfaldet ikke varer længere end nogle få minutter er det en meget ubehagelig hændelse. Pludselig uden varsel er man midt i en oplevelse af hjertebanken, en puls på 180, man ryster, føler sig grebet af panik og tror at nu skal man dø.

Det kan selvfølgelig gøre et kæmpe indtryk på en person, og man kan blive meget forskrækket over oplevelsen.

Hvad skal jeg gøre hvis jeg får et panikangst anfald?

Hvis man har anfald af panikangst, der som nævnt blandt andet handler om hjertebanken og angst for at dø, så er det selvfølgelig relevant at man ser sin læge. Hjertebanken og høj puls, det er lægens bord.

Der er visse somatiske sygdomme, som for eksempel problemer med hjertet eller skjoldbruskkirtlen, som kan give symptomer der er meget vanskelige at skelne fra symptomerne fra panikangst. Hvis du har den type helbredsmæssigt problem, er det vigtigt at få øje på. Din læge hjælpe dig med at få det spørgsmål afklaret.

Det er en god ide at du får en konsultation hos din læge, hvis du oplever de symptomer man ser ved panikangst. Måske vil din læge foreslå at du bør have nogle undersøgelser inden der tages stilling til hvilken behandlingsform der passer bedst til dig.

Når du spørger din læge til råds om hvilken behandling der er bedst overfor panikangst, så kan du få forskellige typer svar. Måske vil din læge vil foreslå en behandling med den type medicin der kaldes antidepressiv medicin, også kendt som et SSRI præparat, som også virker imod angst.

Det er også en mulighed at din læge foreslår dig at opsøge en kognitiv psykolog, som har erfaring med behandling af panikangst, og gå ind i et forløb med kognitiv terapi overfor panikangsten.

Det er skrevet ind i De Danske Regioners Lægehåndbog at hvis kognitiv terapi hos en psykolog er tilgængelig, så foreslås det som førstevalg af behandling.

Hvilken behandling er mest effektiv overfor panikangst?

Der er to typer behandling af panikangst hvor der er videnskabelig evidens for at de er effektive. Den ene er medicinsk behandling med antidepressiv medicin, som regel de såkaldte SSRI præparater, og den anden er kognitiv terapi.

Forskellen mellem de to typer behandling er blandt andet at der er få tilbagefald til angst efter afsluttet kognitiv psykologisk behandling. Ved medicinsk behandling er der relativt høj frekvens af tilbagefald efter afsluttet behandling, selvom den har varet længe.

Det er til syvende og sidst op til dig at vælge hvilken type behandling du tænker og føler passer bedst til dig.

Hvilken psykologisk behandling er bedst overfor panikangst?

Indenfor psykologfeltet er der forskellige metoder som psykologen kan have en forkærlighed for at arbejde med. Som nævnt, den metode der kaldes kognitiv terapi, eller kognitiv adfærdsterapi, er veldokumenteret som effektiv metode overfor panikangst.

Den metode der kaldes psykodynamisk terapi, som også er en meget udbredt metode indenfor psykologien, har ikke nogen dokumentation for at være effektiv overfor panikangst. Den anses dog for at kunne have en positiv virkning på den lange bane som metode til at bearbejde nogle af de personlighedstræk der muligvis kan disponere for tendens til ængstelighed.

Derfor er det en rigtig god ide at du ser dig grundigt for, hvis du beslutter dig for at søge hjælp hos en psykolog for at komme af med panikangst. Det logiske forslag her er selvfølgelig, at du søger meget direkte efter en psykolog som har sin hoveduddannelse og erfaring indenfor kognitiv terapi.

I Danmark i dag kan du finde rigtig mange dygtige kognitive psykologer at vælge imellem. Der er mange psykologer som har valgt at have den kognitive metode som deres primære metode. Derfor vil mit forslag være at du finder en psykolog som er primært kognitiv psykolog, hellere end at finde en psykolog som kan lidt af hvert, herunder også kognitiv terapi.

Det kan være meget politisk ukorrekt at sige det så direkte som jeg gør her, men mit råd er klart: Når det drejer sig om panikangst, så vil det tjene dine interesser bedst at finde en psykolog som primært er kognitiv psykolog, og ikke spreder sig over flere forskellige metoder. Specialisering, præcision i metoden og erfaring med panikangst spiller en stor rolle her.

Hvilke årsager er der til at man får panikangst?

Lad os starte med at afklare hvad vi mener med årsager og hvor det giver mening at lede efter dem. Man kan identificere en lille gruppe hovedfaktorer, som man kan få øje på ofte har været tilstede i de personers liv, som senere får angst. Det er således ikke årsager i den forstand, at de altid fører direkte til at en person får angst, men i den forstand at de kan disponere for det.

De forhold det drejer sig om er:

  • Genetik
  • Opvækstvilkår
  • Stressende livshændelser

Som vi ser, så er der tale om nogle forhold af sådan mere generel eller overordnet karakter.

Hvis vi taler om specifikke fobier, kan det godt kan være tilfældet at man kan have fået indlært angst i forbindelse med en meget specifik ting eller hændelse. Men ellers er det som regel sådan med angst, at det ikke så meget er enkeltstående oplevelser, der gør en mere sårbar overfor at udvikle angst. Det er mere et spørgsmål om de store linjer i billedet, som skaber en større eller mindre sandsynlighed for at det kan ske.

Genetiske forhold kan disponere for panikangst

Der er en betydelig genetisk komponent i forhold til hvor disponeret man er for at udvikle panikangst. Situationen omkring hvilke gener der er involveret er dog meget kompleks. Derfor har man endnu ikke identificeret bestemte gener som man kan sige med bestemthed styrer for panikangst.

Det bliver formentlig muligt for forskerne indenfor en overskuelig årrække ved hjælp af molekylær genetiske metoder at identificere specifikke gener som koder for sårbarhed overfor panikangst. Det vil kunne åbne op for bedre præcision og individualisering i behandlingen af panikangst. Men der er vi altså ikke endnu.

I dag kan man se at tendensen til at få panikangst kan løbe i familier, men man kan ikke sige hvorfor et bestemt medlem af en familie får panikangst og andre ikke.

Vi ved altså at der er en arvelig komponent i forhold til hvor let man kan få angst. Hvis du oplever at du har let til at få angst, kan du jo prøve at kaste et blik på dine familiemedlemmer, og se om der er nogle personer hvor det er kendt at de har eller har haft angst. Eller hvis der ligefrem har været egentlig psykisk sygdom og måske en psykiatrisk diagnose.

Genetik betyder ikke uundgåelighed

Hvis man får øje på at ”der løber noget angst i familien”, så er det jo en fordel at blive klar over det. Hellere være klar over det end ikke være det. Det at være klar over at man muligvis har en arvelig tendens til let at få angst, betyder jo at man har en viden som kan hjælpe én til at tage nogle forholdsregler.

Genetik betyder jo ikke at det er uundgåeligt at man får angst. Men måske betyder det, at man bliver klar over at man formentlig har en sårbarhed. Det kan så betyde, at man i nogle situationer måske skal tænke sig lidt mere om, så man ikke øger risikoen for meget. For eksempel kan det være en god ide at ikke udsætte sig selv for alt for meget stress.

Hvis man har viden om hvor ens sårbare punkter ligger, har man mulighed for at navigere lidt klogere. Derved kan man mindske sandsynligheden for at man får angstanfald.

Gener som styrer for tendens til angst har haft stor overlevelsesværdi

Når vi nu er ved temaet om generne, så tænker jeg at vi står ved et felt som kan sætte hele temaet om angst i perspektiv.

Det er mit indtryk at når man anskuer menneskearten i et evolutionært perspektiv, så er der enighed om at vi som art stammer fra Afrika. Der ser ud til at være flere områder i Afrika hvor forskellige arter af aber på et eller andet tidspunkt forlod livet i træerne. De begyndte at leve på landjorden som aber der kunne gå oprejst. Forstadier til mennesker.

Det sker for imellem 3 og 1 million år siden. Menneskeaberne var små, og var hvad styrke angår langt underlegne i forhold til rovdyr som løver og hyæner. Menneskeaberne var som regel byttedyr i forhold til rovdyrene.

Panikangst har vi til fælles med med aberne

Tankeeksperiment nr. 1 – Aber på sletten

Hvis vi nu forestiller os det scenarie at der befinder sig to menneskeaber et sted på sletten i det sydlige Afrika. På et tidspunkt hører de at de pusler i det høje græs et stykke derfra. Den ene abe som ikke har særlig let tendens til at få angst, tænker måske ”det er der ingen grund til at blive nervøs over”. Den anden abe som har let til at få angst tænker ”det her er farligt, jeg dør, jeg bliver spist, jeg må væk!” Og han løber væk.

Hvilken af de to aber tænker du har størst sandsynlighed for at blive gift og få børn havde jeg nær sagt, at bringe sine gener videre? Den angste abe eller den ikke-angste abe?

Der kan vel ikke være nogen tvivl om at den abe som havde størst chance for at gå videre i spillet som en af vores forfædre, var ham som oplevede angst og løb væk. De gener som ikke kodede godt og grundigt for angst, blev spist.

Måske kan det virke som et lidt fjollet tankeeksperiment at stille op. Men pointen er jo den, at i et evolutionært perspektiv er det kun for ganske nylig, at det ikke giver ekstra chance for overlevelse at have let til at blive bange. Det er blot indenfor de sidste få tusinde år, hvilket i et evolutionært perspektiv er et kort øjeblik.

Det kan godt være at det i vores moderne og civiliserede livsstil er en ulempe at være et individ som har let til at få angst, men det var ikke en ulempe for vores forfædre. Tværtimod.

Tankeeksperiment nr. 2 – Dig som angst controller

Lad os lave et andet lille tankeeksperiment med de samme aber på sletten. Lad os forestille os at du sidder i kontrolrummet for 2 millioner år siden og arbejder på et udviklingsprojekt der med tiden skal føre til Homo Sapiens. Dit job er at overvåge og justere evolutionen.

Du arbejder med menneskeaber. Du skal støtte at de udvikler sig i retning af at blive en intelligent art. Status er, at aben er lille, abeflokken er lille, og omgivelserne er fulde af sultne rovdyr.

De skal med tiden have store hjerner som bliver dyre i drift. Intelligens kommer til at have en pris. Når vi kommer frem til homo sapiens, kommer vi til at stå med en art hvor hjernen alene forbruger 25% af den energi hele organismen forbruger.

Når hjernen skal prioriteres så højt, er du nødt til at nedprioritere andre aspekter. Der kan ikke samtidig prioriteres stor kropslig styrke. Du kan ikke få en intelligent art som har fysisk styrke nok til at klare sig i kamp med et rovdyr.

Angst som beredskabs program er allerede udviklet i aberne fra tidligere. Hvis aberne oplever en trussel føler de angst og så bringer de sig hurtigt og effektivt i sikkerhed. Angst er det kropslige og psykologiske adfærdssystem der sikrer abernes overlevelse.

Nu er din opgave at indstille abens sensitivitet fremadrettet overfor at aktivere angstoplevelsen. Hvor vil du sætte styrkemarkøren? Ville du sætte den på lav tendens til angst eller på høj tendens? Mon du ville sætte den midt i mellem? Vil du måske sætte den sådan lidt i den høje ende for en sikkerheds skyld?

Hvis du nu skal vælge, vil du så hellere give aben lidt for meget end lidt for lidt tendens til angst?

Det er jo det. På den lange bane er der mere overlevelsesværdi i lidt for meget parathed til at aktivere en angstrespons i nervesystemet end lidt for lidt.

Ingen angst, ingen mennesker

Jeg synes det giver rigtig god mening at også inddrage et evolutionært perspektiv når vi ser på hele temaet omkring angst. I vores moderne hverdag kan vi let glemme at vi i evolutionært tidsperspektiv indtil for ganske kort tid siden levede under meget brutale livsvilkår. Risikoen for at lide en pludselig og voldsom død var et grundvilkår. Det er gennem den slags fundamentale omstændigheder at vores genetik er kodet op.

Det er så let at blot se angst som et problem, som noget negativt, noget man ikke burde have. Man kan let komme til at føle sig lidt forkert, unormal og syg hvis man har angst. Men virkeligheden er jo at hvis ikke vores forfædre havde haft let til at få angst, så havde vi simpelthen ikke været her.

På den måde synes jeg at der er god grund til at tage angst ind i varmen, så at sige, og se den som et almindeligt, naturligt og sundt aspekt af den menneskelige psykologi. Det er ikke hjælpsomt at se angst som en fjende, eller se den som udelukkende et problem. Angst er fundamentalt set et overlevelsesinstinkt som er helt og aldeles nødvendigt, og dybt vævet ind i den menneskelige biologi og psykologi.

Det er en fundamental præmis, for det at være menneske, at vi gennem evolutionen er blevet fintunet i retning af at have let til at blive angste. Derfor behøver man ikke tage sin angst alt for personligt.

Opvækstvilkår som kan disponere for panikangst

Der er evidens for at visse forhold under opvæksten kan disponere for angst. Herunder panikangst. Pilene peger lidt i to forskellige retninger samtidig. På den ene side ser det ud til at hvis en person har været meget overbeskyttet under opvæksten, så kan det disponere for angst senere i livet. På den anden side ser det også ud til at hvis man har været underbeskyttet så at sige, hvis man har været udsat for en eller anden grad af omsorgssvigt, så kan det også disponere for angst senere i livet.

Forklaringen kan være at hvis man har været overbeskyttet har man aldrig rigtig fået lov til at gøre sine egne eksperimenter. Derfor har man ikke udviklet sine egne mestringsstrategier overfor en lang række situationer. Det kan føre til en psykologisk tilstand præget af manglende tillid til egne evner til at klare sig. Det kan give afsæt for angst.

Hvis man har været underbeskyttet, eller udsat for en grad af omsorgssvigt, så har situationen ofte været den at man allerede under opvæksten kan have levet med et relativt højt mål af angst i hverdagen. Som børn har vi brug for at følge os elskede, ønskede og beskyttede. Hvis vi som børn ikke oplever at de forhold er til stede, så bliver vi angste.

Angst som barn disponerer for angst som voksen

Hvis kroppens angst og alarmsystem har været stærkt aktiveret under opvæksten, så har det en lang række konsekvenser i forhold til kropslig, hormonel, og psykologiske udvikling. Man kan sige det på den måde, at angst som barn disponerer for angst som voksen.

Hvis man har været udsat for egentlige overgreb som barn kan det også disponere for angst senere i livet.

Selvom man er klar over at man formentlig er vokset op under nogle vilkår som gør at man har let til at få angst, betyder det jo ikke at man er dømt til at lide under angst resten af livet. Det betyder jo ikke at man ikke kan gøre noget ved det. Det er godt at være klar over tingenes tilstand, hvis ens opvækst har bidraget til at disponere en for angst. Så har man jo fået defineret opgaven, kan man sige.

Konsekvenserne af de forhold under ens opvækst, som kan have disponeret en for angst, sidder i nervesystemet. Hvor skulle de ellers sidde? Nervesystemet er ikke støbt i beton. Al nyere forskning indenfor neurologi peger i retning af at nervesystemet et plastisk. Det er formbart, og forbliver formbart hele livet.

De spor som er grundlagt i ens psykologi under barndommen kan ændres. Der kan trædes nye neurale stier i hjernen. Ny tænkestil og adfærdsstil, nye vaner kan læres. Man kan i et vist omfang lave om på konsekvenserne af ens oplevelser i barndommen. Psykoterapi af den ene eller anden art kan være en mulighed. Der er selvhjælpsstrategier som kan hjælpe. Meditation kan hjælpe.

Stressende livshændelser som kan disponere for panikangst

De to foregående temaer genetik og opvækstvilkår, handler om ting der ligger relativt langt tilbage i tiden. Stressende livshændelser som forløbere for angst ligger i den nære fortid.

Der berettes om denne slags oplevelser:

  • Traumatiske hændelser som ulykke eller katastrofe
  • Alvorlig sygdom, egen eller hos nærtstående
  • Tab eller dødsfald af en nærtstående
  • At få et barn
  • At flytte
  • Jobskifte
  • Alle former for større livsforandringer
  • Langvarig stress på jobbet
  • Rejse udenlands særlig med lange flyrejser

Vi ser at der er tale om mange forskellige slags livshændelser. For nogle typer oplevelser virker det logisk at de kan forårsage sårbarhed overfor panikangst. Alvorlig sygdom hos en selv eller egentlige ulykker for eksempel.

Ved andre af oplevelserne er det måske knapt så logisk. Der er måske hændelser man ikke umiddelbart ville mistænke for at være årsag til at man får panikangst. For eksempel dødsfald hos en nærtstående som måske ligger et år tilbage i tiden.

Men jeg har mange gange i terapiforløb lyttet til en klients beskrivelse af sin livssituation, hvor jeg ikke i første omgang har kunnet få øje på en tydelig disponerende eller udløsende faktor hos klienten. Og så kommer den sætning ”… men så døde min mormor for 8 måneder siden. Hende var jeg meget tæt på..”

Om man synes det virker logisk eller ej, så er det ofte sådan tingene udfolder sig. Det ser ud til at menneskesindet bliver sårbart overfor angst, når vi mister nogen vi holder af.

Hvis man får på fornemmelsen af det formentlig er langvarig stress på arbejdet, som er årsagen til at man får panikangst, kunne man overveje at tale med en psykolog med speciale i stress.

Af de personer som oplever panikangst kan omtrent 80% berette om større stressende livshændelser, som i listen ovenfor, indenfor de sidste 12 måneder.

Panikangst kan opstå efter en flyrejse

Flyrejser kan udløse panikangst anfald

Punktet med flyrejser har jeg selv sat på listen, selvom jeg ikke har set det nævnt i litteraturen. Det skader formentlig ikke med en tilføjelse her.

Jeg har haft et påfaldende højt antal klienter som har berettet en historie som minder om denne: ”… jeg har aldrig oplevet angst før i mit liv. Men så i efterårsferien tog jeg til New York. Det skulle bare være en uges ferie. Jeg fik det første angstanfald da jeg var kommet ind på hotellet på Manhattan. Hjertet hamrede derudaf og jeg troede jeg skulle dø. Hotelpersonalet sørgede for at jeg blev hentet af en ambulance. Jeg tilbragte de første 4 dage af ferien på et hospital. Heldigvis betalte forsikringen.”

En anden klient berettede at han fik et anfald med oplevelsen af åndenød og hjertebanken, som senere viste sig formentlig at have været et angstanfald. Det skete mens han var undervejs i flyveren ned for at møde sin kærestes familie i Vietnam. Han blev hjulpet fra flyveren ned i en ambulance i lufthavnen i Ho Chi Minh City. Han så sin kærestes familie første gang da de kom og besøgte ham på hospitalet. Det synes han ikke var helt optimalt, men sådan gik det altså.

Hvis man analyserer situationen med rejse og lange flyveture, så er det måske ikke så mærkeligt at det kan udløse angstanfald. Vi finder her hel række stressorer samtidig: Der er træthed og søvnmangel, støj, mange timers forandring af tidszonen og helt nye omgivelser.

Skal jeg på hospitalet hvis jeg får panikangst?

Det kan man jo svare både ja og nej til. Eksemplerne ovenfor med de to mænd der var ude at flyve og kom en tur på hospitalet, der var det vel det rigtige at gøre i de situationer.

Sagen er jo, at hvis man ikke selv er klar over at man har et panikangst anfald, og personerne i ens omgivelser heller ikke ved det, så ligner det jo et hjertetilfælde til forveksling. Og så er det jo det rigtige at gøre at tage på hospitalet.

Der er ingen grund til at gå i panik over panikangst

Hvis man ved om sig selv, at man får panikangst anfald ind i mellem, og er fortrolig med hvordan det forløber og har sine kognitive redskaber på plads, så er man mere forberedt når det indfinder sig. Man har viden, redskaber og erfaring. Når anfaldet indfinder sig, så ved man hurtigt at man bare har et tilfælde af panikangst, at det er ufarligt, og det går over om lidt. Det har man ikke brug for at komme på hospitalet for.

Anfaldene er som regel også mindre intensive når man kender møllen. Selve angsten for angstanfaldet spiller en central rolle i forhold til at bygge anfaldet op i styrke. Når man holder op med at have angst for sine panikanfald, bliver de mindre intensive.

Det kan måske lyde som om jeg forsøger at bagatellisere panikangst anfaldene. Men det er ikke hensigten. Hensigten er at pege på at når man får lært at håndtere sin panikangst så kan man ride stormen af i de 3-5 minutter et anfald som regel varer. Og så kan man sidde og puste lidt ud bagefter.

Hvis det er et natligt panikanfald, kan man måske endda komme til et punkt hvor man kan falde i søvn igen 20 minutter senere. Det kan blive en form for rutine som det ikke spiller den helt store rolle at gennemgå.

Panikangst kan aktiveres af kaffe

Kaffe og angst

Kosten og de ting du indtager, spiller en rolle i forhold til angstanfald. Det mest fremtrædende element her er kaffe. Koffein kan simpelthen i sig selv fremkalde angstanfald. Hvis du har tendens til panikangst og prøver at stoppe helt med at indtage kaffe for en tid, vil du formentlig opleve at antallet af angstanfald falder markant. Måske stopper de helt.

Hvis man er rigtig glad for sin kaffe, og helst ikke vil undvære den, så kan man trøste sig med, at når man er kommet ud på den anden side af et vellykket behandlingsforløb med kognitiv terapi, kan man som regel stille og roligt starte op med at drikke kaffe igen.

Afhængig af hvor stærk ens tendens til at få angstanfald er, så kan det dog blive et livslangt projekt at passe på at mængden af kaffe man indtager per dag, ikke bliver for stor. Og hvis det endelig skal være, så findes der jo koffeinfri kaffe.

Nu vi er ved det, kan vi lige tage med, at indtagelse af amfetamin også kan give angstanfald.

Jeg husker en klient som stoppede efter kun to samtaler hos mig. Der havde han allerede fået en stor reduktion i antallet af de angstanfald han havde haft på det sidste inden frokostpausen. Det eneste han gjorde var at reducere morgenkaffen fra fem store kopper til kun én kop, og begynde at spise et solidt måltid morgenmad med masser af protein og fedtstof i stedet for et Wienerbrød. Det gav tilstrækkelig reduktion af angst for ham.

Sukker og angst

Sukker i kosten kan spille en rolle. Hvis man indtager kost med højt sukkerindhold, vil det uvægerligt forårsage et markant udsving i niveauet af blodsukker. Først stiger det, hvilket kan give en oplevelse af et high.

Når bugspytkirtlen registrerer stigningen i glukose niveauet i blodet, går den i gang med at frigøre insulin i blodbanen. Derved modvirkes at blodsukkeret bliver for højt, og der sker let det at blodsukkerniveauet falder til et lavt niveau i en vis periode.

Udsvingene i blodsukkerniveauet, både det høje og det lave niveau, kan udløse følelser af nedtrykthed, vrede, irritation, bekymring og ængstelse. Humørsvingninger kan følge blodsukkerniveauet nøje. Det kan ikke komme som en overraskelse når vi ved at hjernens primære energikilde er glukose.

Hvis man har tendens til anfald af panikangst, og måske for en tid er særlig sensitiv over for det, så kan disse følelser og udsving sommetider give afsæt til et panikanfald.

Det kan være en rigtig god ide at være opmærksom på sin kost, og særlig undgå kost med højt sukkerindhold hvis man har tendens til panikangst.

For nogen kan rygning give nogle fornemmelser i kroppen, som kan tolkes som opstart af et angstanfald, hvilket igen kan give en angst for angstanfaldet, og så er vi allerede godt i gang med et angstanfald. Nogen kan blive nødt til at trappe ned på rygning, som et element i det at overvinde angst.

Sammenhæng mellem depression og panikangst

Der er en relativt tæt sammenhæng mellem depression og panikangst. Forskningen viser at omtrent halvdelen af personer med angst også udvikler depression, og omtrent halvdelen af personer med depression også udvikler angst i løbet af deres livstid.

Der er personer som har tendens til panikangst mens de har en depression, men ikke har det når de er ude af depressionen igen. Hvis man ser debut af panikangst hos personer som er over 50 år, så er det meget ofte et tegn på at personen har en depression.

Når vi ved at den sammenhæng findes, er det en god ide at også kaste et undersøgende blik i retningen ens generelle humørtilstand, hvis man får panikangst. Er det måske tilfældet at man for tiden føler sig nedtrykt?

Når jeg ser klienter med panikangst i min praksis, så starter vi altid op med tests for både stress, angst og depression. De ting hænger så tæt sammen, at det set fra mit perspektiv simpelthen er nødvendigt at tage temperaturen på dem alle tre, selvom vores fokus indledningsvis er på panikangst.

Meditation kan reducere risikoen for panikangst

Meditation kan reducere tendensen til at få anfald af panikangst. Set fra mit perspektiv er meditation ikke første linje i behandlingen. Første linje er at komme i gang med den kognitive terapi med alt hvad det nu indebærer.

Meditation i sig selv kan næppe kurere nogen for akut panikangst. Men det kan spille en væsentlig rolle på den lange bane i forhold til at sikre mod tilbagefald. En af de ting man får ud af at arbejde regelmæssigt med meditation hen over måneder og år, er at man gradvis får sænket sit baseline niveau af anspændthed.

Når niveauet af anspændthed og stress ligger lavere, så betyder det at det autonome nervesystem er mere i ro. Man ser hos personer med panikangst en generel tendens til højere aktivitet i det autonome nervesystem. Man ser hos langtidsudøvere af meditation en bedre balance mellem den sympatiske og parasympatiske komponent i det autonome nervesystem.

Meditation fører kort sagt til bedre balance i nervesystemet. Derved modvirker meditation tendensen til panikangst.

Opsummering

Panikangst er en af de mest almindelige former for angst. Det er samtidig en meget generende og ubehagelig form for angst. Anfald af panikangst føles meget farlige når man oplever dem. Den kan være rigtig godt at vide, at de i virkeligheden er langt fra så farlige som de føles.

Kognitiv terapi er en effektiv og i de fleste tilfælde langtidsholdbar behandling af panikangst. Der er gode muligheder for at finde en veluddannet og erfaren kognitiv psykolog i Danmark.

Hvis du oplever panikangst, er det en gode ide at komme i gang med en behandling så hurtigt som muligt. Helst inden din hverdag og livsstil bliver påvirket for meget af angsten. Det er også vigtigt at komme hurtigt i gang af andre årsager. Selvom panikangst i sig selv er relativt harmløs, så kan den føre til udvikling af andre former for angst. Det kan også udvikle sig til depression.